mandag den 6. maj 2013

Didaktisk design: Introkursus om it-anvendelse i historieundervisningen

I forbindelse med introarrangementer om it-pædagogik på fagdidaktiske kurser for historielærere har jeg søgt at udvikle en form, der kan:

 - inspirere til større it-inddragelse i undervisningen
- vise en bred vifte af muligheder (af it som både leverandør af viden (især nettet) og som læringsværktøj)
- bruges til hands on aktiviteter, som er overkommelige på en enkelt formiddag OG fungerer INSPIRERENDE
- demonstrere, hvor let det er at producere og formidle ved hjælp af web 2.0 værktøjer
- fremme videndeling (også efter kurset) med web 2.0

 For at fremme de mål har jeg arbejdet efter et design, som ser ca sådan ud:

 - kort oplæg af mig om muligheder og udfordringer i it-anvendelse i historie
- præsentation af en blog med opgaver og publiceringsmuligheder
- kursisterne kan vælge mellem en række forskellige opgavetyper, der viser mulighederne og giver kursisterne lejlighed til at prøve selv (og som tilbyder aktivitet på meget forskellige teknologiske niveauer, dvs. tager højde for forskel i forudsætninger)
- halvanden time til at løse opgaver, herunder produktion og uploading
- korte fremlæggelser og fælles eftertanke.

 Sådan en tilrettelæggelse skulle gerne virke fremmende for ovenstående målsætninger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar